Hvad er en protese?
Proteser erstatter manglende eller dårlige tænder. Proteser er en aftagelig løsning, som ofte bliver kaldt for et gebis. En protese er designet til at ligne og fungere som dine egne, naturlige tænder og det omkringliggende væv. Nutidens proteser kan se meget realistiske og naturlige ud, samtidig med at de føles komfortable.
Hvorfor skal jeg have en protese?
Proteser anvendes til at erstatte manglende eller dårlige tænder i munden. Tabet af tænder kan skyldes forskellige årsager som parodontose, huller i tænderne (caries) og traumer/uheld. At du mangler en eller flere tænder, kan måske have en negativ indvirkning på din selvtillid pga. et ændret udseende, bid og evne til at tygge maden. Dine tænder giver struktur og støtte til dine kinder, derfor kan en manglende tand resultere i slappe og indfaldne kinder, som får dig til at se ældre ud. Det er derfor vigtigt, at dine manglende tænder erstattes hurtigst muligt.
En protese indsættes i munden og fungerer som dine egne tænder for at undgå et sammenfald af dine kæbeknogler.
Er jeg egnet til en protese?
Vi vil vurdere dine behov og foretage en grundig undersøgelse for at se, om du er egnet til proteser. Hvis dine gummer er meget flade, kan det være nødvendigt at forbehandle både de eksisterende tænder og evt. gummer, før der kan begyndes en behandling.
Delprotese
Mangler du et par tænder, anvendes en delprotese ofte. En delprotese er en aftagelig stålbøjle med tænder. Delproteser kan udover at erstatte tab af tænder også forhindre, at dine eksisterende tænder flytter sig og ændrer deres placering. (unitor)
Helprotese
Hvis du mangler alle dine tænder – både overmund og undermund – kan en komplet helprotese være løsningen for dig. Generelt er helproteser fremstillet af akryl.
Hvordan er behandlingsprocessen?
Generel beskrivelse
Ved først konsultation laves en grundig forundersøgelse og behandlingsplan. Der udarbejdes prisoverslag og eventuelt ansøgning til kommunen, hvor der søges tilskud.
Efterfølgende vil der tages et aftryk af dine gummer og/eller resttandsættet. Herefter vil aftrykket blive støbt ud til gipsmodeller og anvendes som model til at fremstille din protese, så den er lavet nøjagtigt til forholdene i din mund og efter vores præcise specifikationer.
I tilfælde af at dine tænder skal behandles eller trækkes ud, indsættes en immediat protese lige efter udtrækning. Den virker som et kompres og begrænser hvor meget slimhinden kan bløde og hæve (virker som et "plaster" på såret).
Hvordan indsættes en protese?
Tandproteser holdes på plads af det undertryk, der opstår mellem dine gummer, spyt og selve protesen. I tilfælde af at du mangler spyt, kan der anvendes fiksativ (protese-klister) mellem gummer og protese.
Helproteser kan have en tendens til at løsne sig og forårsage problemer, når du forsøger at spise bestemte fødevarer. Denne gene kan mindskes ved at fastsætte tandproteser ved hjælp af forudgående behandling med implantater. Denne behandling kan derfor hjælpe dig af med bekymringer om, at protesen bliver løs eller falder ud.
Flere og flere patienter vælger behandling med implantater, da proteserne sidder bedre fast. På trods af en højere pris har implantatbehandlingen givet en stor forbedring af livskvaliteten hos patienterne, da de får ”faste tænder” igen.
Billedet illustrerer hybridprotese - en protese klikket fast på implantater (tryklås).
Hvordan vedligeholder jeg en protese?
Følg disse retningslinjer for, hvordan du vedligeholder din protese:
- Protesen skal holdes ren på alle tidspunkter. Hvis din protese begynder at få belægninger og pletter, som ikke kan fjernes med normal tandbørstning, kan vi give protesen en professionel rensning.
- Besøg os regelmæssigt for at sikre, at dine proteser er i god stand og fortsat passer til underlaget. Formen på gummerne og underliggende knogle ændrer sig med tiden. Hvis protesen er løstsiddende, kan den forårsage irritation og betændelse i underlaget og dermed skabe problemer ved spisning og tale.
- Når du ikke anvender din tandprotese, anbefales det kraftigt, at du børster protesen og sætter den i et glas koldt vand. Du kan evt. tilføje specielle rengøringstabletter til vandet.
- Du skal altid børste og skylle din protese, evt. med almindelig sæbe, før du sætter den tilbage i munden.
- Om natten bør du tage proteserne ud, så gummerne får pause og luft. Herved kan de blive vædet med dit naturlige spyt, som vil holde gummerne sundt.
Hvor længe holder proteser?
Levetiden på proteserne afhænger af mange forskellige faktorer, såsom hvordan du passer dem, og hvor meget du bruger dem. Yderligere er almindeligt slid og ældning normalt. Over tid kan proteser blive løse som følge af ændringer i din mund. Dine gummer skrumper, og dit bid vil ændre sig. I dette tilfælde har du enten brug for en ændring af din protese eller en ny protese.
Protesernes levetid er forudsat, at du opretholder en sund mundhygiejne og vedligeholder protesen efter forskrifterne.